Fremleje ikke muligt gennem Airbnb
Det kan være fristende at udleje sin bolig i en kortere periode, mens man er på ferie, fx via Airbnb. Men du må ikke udleje din bolig gennem Airbnb eller tilsvarende, hvis du bor til leje, med mindre du undtagelsesvis får lov af din udlejer.
Hjælp os med at sætte ind
Det er vores opgave at skabe tryghed og sikre ordentlige forhold på de ejendomme, vi servicerer. Derfor skal vi også beskytte mod ulovlig udlejning gennem Airbnb, og vi gør, hvad vi kan for at holde øje med trafikken i ejendommen. Men vi har også behov for din hjælp.
Hvis du bemærker noget unormalt, håber vi, at du vil kontakte ejendommens administrator, så vi kan sætte ind over for ulovlig udlejning. På den måde ved vi alle sammen, hvem der bor i opgangen, og vi undgår ukendte folk, der kommer og går.
Kontakt os
Du kan finde kontaktoplysninger på din administrator på www.deas.dk/kontaktperson, eller du kan ringe på 70 30 20 20.