Vi holder fortsat åbent, og du kan som altid ringe til os på hverdage fra kl. 7.00-19.00 på tlf. 70 30 20 20.

Årets undersøgelse af lejertilfredsheden er i mål

Tilfredsheden med boligen og med DEAS er steget i 2017. Men der er plads til forbedringer.

Vi har netop afsluttet årets store boliglejertilfredshedsundersøgelse. Undersøgelsen måler lejernes tilfredshed med bolig, ejendom og DEAS som forvalter.

Vi vil gerne sige en stor tak til de ca. 5.000 lejere, der har deltaget. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores services i og omkring ejendommene, og her er jeres besvarelser yderst vigtige.

I forbindelse med undersøgelsen trak vi lod om fire iPad Mini. Tillykke til de heldige vindere, som har fået direkte besked.

Gode resultater med plads til forbedringer

Den samlede tilfredshed med DEAS er steget med 6 % fra 2015-2017, og den samme stigning ses i jeres tilfredshed med boligen. Vi har siden 2015 haft et særligt fokus på at øge vores kundeorientering, og derfor er vi naturligvis meget glade for, at det har haft en positiv effekt.  

Vi er stolte over de gode resultater, men vi ved også, at der er områder, hvor vi skal forbedre os. Blandt andet ser I gerne, at vi forbedrer vores interne koordination og behandlingstider på jeres henvendelser.

For at imødekomme dette er vi begyndt at arbejde i teams på 6-7 medarbejdere. Dermed kan vi sikre, at vi yder jer den bedste service og besvarer jeres henvendelser så hurtigt og effektivt som muligt.

Læs mere om vores teamstruktur

Med DEAS 24syv er vi lige ved hånden

Vi ønsker også at gøre det så nemt som overhovedet muligt at være lejer i en ejendom, der serviceres af os, og her spiller tilgængelighed en stor rolle. Derfor tilbyder vi vores lejere at stille os spørgsmål og give os besked om en opgave, der skal løses, døgnet rundt via fx vores app DEAS 24syv.

Læs mere om appen DEAS 24syv

Udgivet 07. december 2017

E-service

Find og underskriv vores blanketter og formularer digitalt.

Gå til E-service

Send os besked og opgaver døgnet rundt med DEAS 24syv.

Hent app