Særligt for foreninger
Mange tak for den fleksibilitet og forståelse, som I udviser i bestyrelserne og foreningerne, ift. den ekstraordinære situation, vi alle oplever.
Opdateret: 21. september
Vi oplever fortsat en ekstraordinær situation i Danmark, der gør, at vi skal passe på os selv og hinanden. Der ses en alvorlig stigning i antallet af dagligt nye bekræftede COVID-19-smittede, og der er indført nye restriktioner, som bl.a. gør, at flere nu igen arbejder hjemmefra og generelt er mere hjemme i løbet af dagen.
Lad os hjælpe hinanden ved at være lige så gode til at vise hensyn og forståelse, som vi oplevede i foråret.
Vi er som altid klar til at servicere jer
Vi gør selvfølgelig vores allerbedste for, at du oplever en god service. Vi har rammerne på plads, så vi kan betjene dig via telefon og mail i alle situationer, så du altid er sikret en god service.
Har du spørgsmål til foreningens daglige administrator, finder du telefonnr. og mailadresse på www.deas.dk/kontaktpersoner.
Digitale møder og generalforsamlinger
Står I overfor at skulle afholde generalforsamling, så kontakt jeres daglige administrator, som kan rådgive jer om mulighederne for at afholde den digitalt.
Frister for forbrugsregnskaber forlænget
Alle frister for aflæggelse af forbrugsregnskaber er blevet forlænget af Regeringen til den 4. oktober 2020 på grund af situationen med COVID-19.
Det betyder, at I senest den 4. oktober 2020 vil modtage forbrugsregnskabet.
Vi fremsender naturligvis regnskaberne så hurtigt, som det er muligt, og nogle foreninger har allerede modtaget deres regnskab.
Forlængelsen får ikke betydning for data og forbruget i foreningens forbrugsregnskab, da regnskabsperioden ikke er blevet ændret. Det er blot selve fristen for aflæggelsen af regnskaberne, der er blevet forlænget. Og I modtager regnskabet på samme måde, som I plejer.
Særligt for foreninger med lejere
Hvis der er beboere i foreningen, der fremlejer, er den nye frist for aflæggelse af regnskaber også gældende for dem.
Baggrund for forlængelsen
I forbindelse med situationen med COVID-19 har en række aktører i branchen sendt en ansøgning til Erhvervsstyrelsen, Boligministeren og Erhvervsministeren om en midlertidig dispensation for fristerne for udsendelse af forbrugsregnskaber, som er blevet godkendt.
Fristforlængelsen er godkendt i lovforslag L 158 og vedtaget den 31. marts 2020, og det er på det grundlag, at fristen er forlænget til den 4. oktober 2020.
Vi informerer løbende om nyt i situationen
Husk at holde jer orienterede både her på deas.dk, på vores Facebook-side for foreninger og på DEAS' Linkedin-profil.
Vi opfordrer jer til at følge os for at blive orienteret om seneste nyt i situationen med betydning for andelsbolig- og ejerforeninger ligesom vi deler gode råd til beboerne.
Har I erhvervslokaler i foreningen?
Vi har udformet en række råd, der er relevante, hvis I har erhvervslokaler i jeres forening, og lejeren har lukket for aktiviteterne.