Skift af administrator gav stor besparelse på det årlige honorar

Da Kingosparken i Taastrup skiftede administrator, tog DEAS hånd om hele processen, og administrationen kørte fra dag ét.

Danmarks næststørste andelsboligforening Kingosparken i Taastrup skiftede i 2015 administrator. Efter valget af DEAS som ny administrator af de 525 lejligheder var truffet, sørgede DEAS for alt omkring den praktiske håndtering af overdragelsen.

Vi havde enkelte koordineringsmøder med DEAS, men ellers brugte vi i bestyrelsen ikke tid på skiftet. Administrationen kørte fra dag ét i den nye aftale, og der var ingen indkøringsperiode,

siger Arne Larsen, der har været bestyrelsesformand for Kingosparken i 10 år, siden foreningen blev stiftet.

Udbud sikrede det rette valg

Arne Larsen stod i spidsen for foreningens skift af administrator. Bestyrelsen valgte at sende den eksisterende aftale i udbud mellem fire administrationsselskaber.

Vi valgte DEAS som vores nye administrator hovedsageligt af tre årsager: vi opnåede en stor besparelse på det årlige honorar, og så fik vi onlineløsningen Webbestyrelse, som bl.a. giver os overblik over budget og opdaterede oversigter over beboere. Dernæst kan vi drage nytte af DEAS’ rabataftaler med en række leverandører. Vi udfører mange opgaver på ejendommen frivilligt her i foreningen, så det er vigtigt for os at få en god pris, når vi køber materialer,

siger Arne Larsen.

Godt råd til andre foreninger

Han har et godt råd til de foreninger, som overvejer at skifte administrator:

Læg en grundig plan for forløbet, som er afstemt ift. bl.a. foreningens generalforsamling. Og lad så aftalen gå i udbud. Det skaber et overblik over de muligheder, der er på markedet, og hjælper med at vælge netop den løsning, der er den rette for jer,

siger Arne Larsen.

Skift administrator

Vi tager hånd om hele processen, så I slipper for ekstraarbejde og -udgifter.

Så nemt er det

Interview med

Arne Larsen, sidste 10 år og indtil fornylig bestyrelsesformand for Kingosparken i Tåstrup.