Opgaver, pligter og ansvar

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og fører i løbet af året generalforsamlingens beslutninger ud i livet.

Bestyrelsen kan træffe beslutninger om ejerforeningens drift baseret på såkaldt ’sædvaneret’, hvilket betyder, at bestyrelsen kan træffe de beslutninger, som bestyrelser sædvanligvis kan træffe. Det betyder, at rækkevidden af denne kompetence er flydende.

Som medlemmer af en bestyrelse er I som minimum forpligtet til at sætte jer ind i vedtægternes bestemmelser om bestyrelsens virke. Vedtægterne sætter de overordnede rammer for, hvordan I skal agere som bestyrelsesmedlemmer.

Aftaler, som bestyrelsen indgår med håndværkere, leverandører og andre, skal typisk underskrives af formanden sammen med en eller to andre bestyrelsesmedlemmer for at være gyldige.

Reglerne om bestyrelsens indgåelse af aftaler – de såkaldte tegningsregler, fremgår af vedtægterne. Det er vigtigt, at tegningsreglerne overholdes, da dette sikrer generalforsamlingen kontrol med bestyrelsens arbejde, og at bestyrelsen er sammen om den daglige drift af foreningen.

  • Typiske opgaver for bestyrelsen

    • Dialog og koordinering med administrator.
    • Dialog med og problemløsning i forhold til ejere og eventuelle lejere.
    • Kontrol med og styring af ejerforeningens økonomi, herunder budgetopfølgning og tilsyn med betalinger og lån, mv.
    • Kontrol med og styring af eventuel vicevært/gårdmand.
    • Styring af og aftaler vedrørende arrangementer og møder, fx generalforsamlinger, møder med administrator og andre, weekendarbejde og socialt samvær.
    • Kontrol og styring af projekter i samarbejde med administrator og rådgivere.
    • Håndtering af ad hoc opgaver. 

Nyhedsbrev

Få tips og gode råd, nyt fra branchen, information om lovændringer m.m., når du er bestyrelsesmedlem.

Tilmeld dig

Beslutninger

Download vores vejledning i at træffe beslutninger i en ejerforening.

Læs mere her

Webadgang til bestyrelsen

Bliv opdateret om foreningens økonomi m.m. via DEAS' webadgang for bestyrelsen.

Log ind