Driften af ejendommen

Den daglige drift af ejendommen varetages af ejendommens vicevært. Det vil sige, at I skal kontakte viceværten, hvis der opstår problemer i jeres lejemål eller på ejendommen.

DEAS informerer jer, hvis der er ændringer i viceværtens kontaktinformation.

Den daglige drift på ejendommen består typisk i at renholde uden­dørs­arealerne (feje), rydde sne, klippe hække, vedligeholde lovpligtige abonnementer, renholde fællesarealer (trappevask og vinduespolering), føre tilsyn med varme- og ventilationsanlæg, rekvirere og føre tilsyn med håndværkere mv.

I nogle tilfælde kan lejer have overtaget ansvaret for driften af disse opgaver. Er der tvivlsspørgsmål i forbindelse med løsning af opgaver, er I som lejer selvfølgelig altid velkommen til at søge råd hos ejendommens vicevært eller ejendommens projektleder.

  • Indvendig vedligeholdelse

    Lejer varetager som regel den indvendige vedligeholdelse af lejemålet. Ofte skal lejer også male udvendige døre, porte og lignende samt stå for vedligeholdelse af lejemålets tekniske installationer ’frem til hovedtilslutningen’. Lejer skal typisk holde lejemålet i vel vedligeholdt stand indvendigt.

  • Udvendig vedligeholdelse

    Udlejer varetager typisk den udvendige vedligeholdelse (herunder primært tag og facade) af ejendommen. Disse arbejder udføres i dagtimerne, og erhvervslejerne vil derfor ofte kunne både se og høre håndværkerne, når opgaverne skal løses.

    Lejer skal varsles skriftligt og med otte ugers varsel, hvis ’arbejderne indebærer hindringer eller væsentlige ulemper for lejerens adgang til eller brug af det lejede’.

Send os besked og opgaver døgnet rundt med DEAS 24syv.

Hent app

Læs erhvervslejeloven

På retsinformation.dk finder du Erhvervslejeloven.

Læs mere