Projektleder indenfor renovering af boligbyggeri til Byggeteknisk Rådgivning

Er du en dygtig projektleder med bred byggeteknisk viden - og har du lyst til at bringe dine stærke kompetencer og erfaring i spil? Så se mere her.

DEAS er Danmarks førende ejendomsadministrationsselskab og er inde i en spændende udvikling, hvor vi løbende udvider med nye forretningsområder. Afdeling for Byggeteknisk Rådgivning søger derfor en projektleder til projektering af og tilsyn med vores byggesager inden for renovering af boligbyggeri.

 

Spændende og alsidige projekter

Som projektleder er det dit ansvar at gennemføre byggesager fra indledende projektoverdragelse, over projektering og kontrahering, til endelig overdragelse ved projektets afslutning. Dette med øje for det gode håndværk og bæredygtighed i byggeriet. Du bliver del af en større rådgivningsafdeling på ca. 85 medarbejdere, som arbejder med spændende projekter for investeringsfonde og pensionskasser, hvor opgaverne spænder bredt fra udskiftning af vinduer og tag, konvertering af lejemål fra erhverv til bolig, udskiftning af tagtilstandsnotater og levetidsvurdering til etablering af tagboliger på ejendommene.

 

Progressiv projektleder med stort netværk

Du er fagligt velfunderet og villig til at udfordre kompetencer med ny viden og tilgang til opgaveløsning og kan derfor give solid sparring til både kollegaer, entreprenører og kunder. Samtidig er du åben for ny viden og inspiration fra samme kanaler og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du vil i stillingen opleve en dynamisk hverdag, så det er vigtigt, at du med en strategisk og struktureret tilgang til opgaverne formår at bevare overblikket selv i pressede situationer, træffer selvstændige beslutninger og tager fuldt ansvar for udførelsen af dine projekter og opgaver. Samtidig sætter du pris på samarbejde og sparring og kommunikerer ubesværet mundtligt og skriftligt med kolleger og de forskellige samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende – gerne med en håndværksmæssig baggrund – samt min. 5 års erfaring fra en lignende stilling. Derudover forventer vi, at du har:

  • Bred byggeteknisk viden
  • Projekteringserfaring fra både små og store projekter
  • Kendskab til, hvordan branchen fungerer
  • Et godt håndværksmæssigt netværk

 

Sammen står vi stærkere

Du får et job med stor frihed under ansvar til opgaveløsning. Din arbejdsdag vil blive fyldt med spændende udfordringer og afvekslende opgaver, som du løser i et miljø, der sætter samarbejdet på tværs af afdelinger og det kollegiale højt på dagsordenen. Vi passer på hinanden, og humøret er højt.

Vi vægter vores medarbejdertilfredshed højt og arbejder løbende på at fastholde et højt niveau. Vi løfter i flok, og vi hjælper hinanden. Som en del af DEAS vil du blive en del af et spændende og dynamisk miljø, hvor faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen.

 

Er det noget for dig?

Har jobbet fanget din interesse, så upload dit CV og motiverede ansøgning senest d. 14. november 2021. Da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat, opfordres du til at sende din ansøgning snarest muligt.

For yderligere information om stillingen kontakt Teamchef, Thomas Mattsson, på tlf. 27 90 15 90.

Stillingen er til vores hovedkontor på Frederiksberg ved Flintholm Station med bus, tog og metro lige til døren.

 

DEAS-koncernen

DEAS er Danmarks førende ejendomsadministrationsselskab med aktiviteter i hele landet. DEAS forvalter en ejendomsportefølje på mere end 2.400 erhvervs- og boligejendomme, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer, private investorer samt ejer- og andelsboligforeninger. Læs mere her.

 

Send ansøgning