OPP

Et projekt inden for offentlig-privat partnerskab er den ultimative prøve. Eller tillidserklæring.

Her har DEAS hele ansvaret for drift og vedligehold i op til 30 år. Det kræver en helt særlig evne til at projektere og forecaste – og til at vide hvilke tiltag, der skal planlægges inden for drift og vedligehold. Og når man har ansvaret i 30 år, er det svært at komme uden om, at kvalitetsdimensionen i alle detaljer i et byggeri betyder meget.

Populært sagt bringes alle DEAS’ kompetenceområder i spil på én gang – og stresstestes over 30 år. Det kræver stor ekspertise, og det første OPP-projekt i Danmark er da også under DEAS’ administration. Vi skaber tryghed og et yderst godt overblik over totaløkonomien ved at udarbejde planer for drift og vedligehold helt ned i detaljen. Derfor har DEAS også opnået muligheden for at bygge både et hospital, en skole og en retsbygning.

Siden introduktionen af offentlig-privat partnerskab (OPP) i Danmark har DEAS været frontløber, og DEAS er i dag markedsledende.  DEAS har vundet ni projekter og er medejer af fem OPP driftsselskaber, der varetager drift og vedligeholdelse.

DEAS er en af landets førende OPP-specialister med størst viden og flest erfaringer. Og DEAS' samarbejdspartnere hører til blandt de mest erfarne og professionelle.

Til aftalt tid

Alle projekter, DEAS har deltaget i, er blevet afleveret til den aftalte tid og aftalte pris, og DEAS har kun fået positive tilbagemeldinger fra den offentlige part og brugerne.

Helhedsløsninger

DEAS' erfaringer fra flere OPP-projekter viser, at den innovative tilgang i forbindelse med tilblivelsen af projektet og den tætte dialog mellem alle parter i projektudførelses- og driftsfasen er med til at skabe et samarbejde baseret på kvalificerede, langsigtede og totaløkonomiske helhedsløsninger mellem den offentlige part og private part.

DEAS' ansvarsområder i OPP-projektet:

  • Vi tilbyder kvalificeret rådgivning baseret på udarbejdelse af et veldokumenteret beslutningsgrundlag til identifikation, kvantificering og allokering af væsentlige risici og deres indbyrdes påvirkning i projektet.
  • Vi medvirker til vurdering af den optimale strategi for gennemførelsen af projektet.
  • Vi vurderer og synliggør, hvad bygninger og/eller anlæg vil koste i samlet drift og vedligeholdelse i hele kontraktperioden gennem udarbejdelse af detaljerede drifts- og vedligeholdelsesplaner.
  • Vi forestår byggestyringen i hele byggefasen.
  • Vi varetager den efterfølgende drift og vedligeholdelse.
  • Vi varetager administrationen af OPP-selskabet.

Kontakt

Lars Olaf Larsen

Afdelingsdirektør
Ring mig op

Kontakt

Erik W. Bundesen

Projektchef
Ring mig op

Cases

DEAS har deltaget i flere
OPP-projekter

Se cases