Birkeskoven

Andelsboligforeningen Birkeskoven er stiftet i 1989 med 27 andelsboliger i tæt, lav bebyggelse og et fælleshus, der ligger i fine omgivelser i Glostrup tæt på København. Foreningen har været i DEAS’ administration, siden andelsboligforeningen blev stiftet, dvs. gennem virksomhedsopkøb af det administrationsteam, der har administreret A/B Birkeskoven.

Situation

Bestyrelsen i andelsboligforeningen ønskede en gennemgang af den knap 30 år gamle ejendom samt et forslag til projekt for renovering af klimaskærm.

Behovet for renovering skulle efterfølgende vedtages af generalforsamlingen, der havde behov for et detaljeret beslutningsgrundlag.

Løsning

Ejendomsadminstration Byggeteknisk rådgivning Byggesagsadministration

Gennemgående rådgivning: DEAS har mange års erfaring med projektering og udførelse af byggeprojekter samt med det efterfølgende behov for vedligeholdelse. Med udgangspunkt i denne viden, udformede DEAS et projekt for renoveringen som indeholdt udskiftning af tag, tagvinduer og tagrender samt maling af vinduer, døre m.m. 

Derudover udarbejdede DEAS konsekvensberegninger for beboerne herunder andels-værdiberegning.

DEAS præsenterede et beslutningsforslag på andelsboligforeningens generalforsamling i 2015, som godkendte projektet. Det lange og nære samarbejde med foreningen sikrede en fremtids- og driftsikker løsning, der passede til netop denne ejendom.

DEAS sørgede desuden for de nødvendige godkendelser og tilladelser i forbindelse med renoveringen samt en effektiv styring af byggeprojektet. Renoveringen af ejendommen blev gennemført til tiden, og byggesagen blev afsluttet i 2016.

Resultat

Ejendommen fremstår nu flot og nyrenoveret, og på trods af det store byggeprojekt kan boligafgiften sænkes med 10%.

SPECIALIST I FORENINGER

Se, hvordan vi kan hjælpe jeres forening.

Se filmen