Vestsjællandscentret

Med sin centrale beliggenhed i Slagelses bymidte har Vestsjællandscentret en stærk position som både bycenter og regionalt center. Centret er ejet af Danske Shoppingcentre P/S og blev opført i 1969. Centret har et samlet udlejningsareal på 20.000 kvm fordelt på 44 butikker og liberale erhverv. DEAS driver og udvikler en portefølje på 16 shoppingcentre for Danske Shoppingcentre P/S, herunder Vestsjællandscentret.

ejer
Danske Shoppingcentre P/S

Situation

Da DEAS overtog management af Vestsjællandscentret i sommeren 2015, var centret midt i en større arkitektonisk modernisering og ombygning, som DEAS overtog ansvaret for at færdiggøre.

Ambitionen var at skabe et lyst og moderne center i tæt integration med byen. Der var behov for en stærk udlejningsplan til styrkelse af centrets butiksmix og ombygningen åbnede samtidig op for en optimering af udlejningsarealet, som kunne matche et moderniseret Vestsjællandscenter.

Løsning

Udvikling Udlejning Bygherrerådgivning

Den gennemgribende modernisering og ombygning omfattede ændring af centrets Store Torv, indgangspartier, facader, tekniske installationer og overflader for at skabe et attraktivt og imødekommende center med trælameller, store glaspartier og lyse farver. 

Udlejningsstrategi

Sideløbende med  ombygningsarbejdet, udarbejdede DEAS en udlejningsstrategi for Vestsjællandscentret med en prioritet om at optimere udlejningsarealet og styrke centrets butiksmix samt skabe en markant og toneangivende shoppingdestination med tydelig synergi mellem center og city. 

En del af udlejningsstrategien var at tilføre centret nye stærke butikskoncepter med særligt fokus på bespisning, fashion og value for money-koncepter. Det store ombygnings- og moderniseringsprojekt åbnede samtidig mulighed for at optimere flere lejemål, både i forhold til ændring af arealer og placering, hvorved der blev gjort plads til flere spændende lejere.

Vision om et inspirerende bytorv

Centertorvet var et centralt element i ombygningen af centret. Visionen for det nye 1.500 kvm store Atrium-torv var at skabe et stilfuldt og inspirerende bytorv fuldt af lys og liv med en kombination af caféer og butikker, som fungerer som samlingspunkt for hele byen.

Med et 170 kvm stort glastag blev der åbnet for dagslyset, hvilket giver kunderne en følelse af at være ude i det fri.

Derudover fik de eksisterende butikker åbnet facaderne mod torvet og gennemgik en opgradering med ny belysning og moderne interiør.

Resultat

Som følge af et effektivt udlejningsforløb, fik det moderniserede Vestsjællandscenter styrket udbuddet af bespisning væsentligt med attraktive koncepter på det nye torveområde som Dalle Valle, Baresso, Sushimania og juicebaren Smash. Centret fik relokeret den populære café Kok Amok til en ny placering ud mod Jernbanegade med plads til etablering af et hyggeligt udendørs serveringsområde. Centret fik på den måde skabt et naturligt flow til Schweizerpladsen, som er det centrale torv i Slagelse.

Udover de nye bespisningskoncepter, blev centrets butiksmix yderligere styrket med 10 populære koncepter herunder Normal, Deichmann, Pieces, Intersport og Skechers. 

Styrket og udbygget position

Med en styrket kommerciel profil, en optimeret shoppingoplevelse for kunderne og markant øget tiltrækningskraft i regionen, stod Vestsjællandscentret klar i et moderne og lyst look til Grand Opening i oktober 2015.

Vestsjællandscentret har fået udbygget sin position og dominans i markedet og har formået at udnytte det store vækstpotentiale, der er knyttet til især det regionale opland. 

Målt på omsætningsudviklingen er det meget tydeligt, at Vestsjællandscentret har fået styrket sin position som regionscenter, særligt på bespisningsområdet.

Kontakt

Finn Sture Madsen

Afdelingsdirektør
Center Management & Key Accounts
Ring mig op

Ombygning og indretning

Se hvordan DEAS bringer erhvervslejemål fra skitse til færdigt projekt.

Se filmen