SlotsArkaderne

SlotsArkaderne har med sin placering i Nordsjælland og Hillerøds bymidte en stærk tiltrækningskraft både lokalt og regionalt. Centret blev opført i 1992 og ejes af Danske Shoppingcentre P/S. Centret har et samlet areal på 24.000 kvm fordelt på kontorer og 60 butikker og besøges årligt af 5,5 mio. kunder. SlotsArkaderne er et af de 16 shoppingcenter, som DEAS driver og udvikler for Danske Shoppingcentre P/S.

ejer
Danske Shoppingcentre P/S

Situation

SlotsArkaderne udgør en vigtig shoppingdestination for indbyggerne i Hillerød og Nordsjælland. Centret har oplevet en positiv udvikling de senere år og er i dag næsten fuldt udlejet.

Problemstilling

Centrets regionale tiltrækningskraft var styrket og SlotsArkaderne oplevede et stigende antal besøgende. Derfor var der behov for en udvidelse af centret. Flere muligheder blev undersøgt, og i 2015 lykkedes det at finde den ideelle løsning, idet Danske Shoppingcentre P/S fik mulighed for at købe Slotsgade nr. 25, en attraktiv naboejendom til centret med direkte tilknytning til gågaden. Den opkøbte ejendom skulle nu udvikles og integreres i det eksisterende center.

Løsning

Udviklingsstrategi Udlejningsstrategi Projektering & byggestyring

DEAS har udarbejdet en plan for udvidelsen med en klar vision om at inddrage Slotsgade nr. 25 som en del af SlotsArkaderne og derved at skabe en tættere integration mellem centret og byens gågademiljø.

Planen rummede desuden en klar ambition om at få tilført flere nye butikskoncepter, herunder styrke fashion og bespisningskategorien, med henblik på at understøtte centrets regionale tiltrækningskraft samt at styrke den samlede kundeoplevelse i centret.

I den nye del af centret, som har stor butiksfacade ud mod gågaden, skal placeringen af et stærkt ankerlejer-koncept bidrage til at styrke centrets tiltrækningskraft.

SlotsArkaderne havde i forvejen et stort ønske om at styrke en af centrets ankerlejere H&M, som i deres eksisterende lejemål kun havde plads til en mindre del af deres fulde sortiment i form af damemode. Derfor blev en større H&M i SlotsArkaderne med fuldt sortiment inden for damemode, herremode og børnetøj tænkt ind i planerne for udvidelsen, og da H&M i forvejen var en stærk ankerlejer i centret var det oplagt at placere den nye H&M i den nye del af centret med facade mod gågaden.

Som led i planen ønskede man at butikken Flying Tiger Copenhagen, som havde placering i Slotsgade nr. 25, blev flyttet ind i centret, så centrets butiksmix blev styrket med et stærkt value for money-koncept. Ligeledes var det på ønskelisten at få tilført centret et stærkt nyt café koncept, som appellerer til såvel familierne som de yngre og ældre kunder i centret.

SlotsArkaderne rummer ud over butiksområderne 50 attraktive boliger ovenpå centret, og i forbindelse med udvidelsen tilføres yderligere 13 ungdomsboliger, der vil ligge centralt, tæt på gågaden og dermed byens café- og handelsliv.

Ombygningen af Slotsgade nr. 25 samt butikkerne inde i centret udføres efter nøje og detaljeret planlægning. Det skal sikre, at centrets drift påvirkes mindst muligt i ombygningsperioden, og at både kunder og lejere oplever mindst mulig gene.

Resultat

Efter et længere forløb med de berørte lejere offentliggjorde DEAS i november 2016, at SlotsArkaderne udvider med en 2.000 kvm fuldsortiment H&M-butik. Ligeledes åbner Dalle Valle en 400 kvm stor café i efteråret 2017 mens Flying Tiger Copenhagen åbner ny butik inde i centret.

Ombygningen af SlotsArkaderne er i fuld gang og forventes tilendebragt i løbet af efteråret 2018, hvor H&M åbner deres nye butik. Udvidelsen og styrkelsen af centrets butiksmix, specielt inden for fashion og bespisning, vil styrke SlotsArkadernes position og tiltrækningskraft som regional shoppingdestination i Nordsjælland.

Ligeledes vil den tættere integration mellem centret og byen være med til at skabe flow og samhørighed mellem centret og midtbyens gågademiljø, og samtidigt styrke centrets kommercielle markering i midtbyen.

Kontakt

Finn Sture Madsen

Afdelingsdirektør
Center Management & Key Accounts
Ring mig op