Outsourcing af vaskerier

Sampensions ejendomsportefølje består af 32 erhvervs- og boligejendomme, som alle administreres og drives af DEAS. Boligejendommene rummer både etagebygninger og tætte, lave bebyggelser, hvoraf den ældste er opført i 1940 og den nyeste i 2000.

ejer
Sampension

Situation

Som led i en driftsoptimering af Sampensions portefølje, screenede DEAS i 2012 ejendommene for optimeringsprojekter, der kunne realiseres med en fornuftig tilbagebetalingstid.
Der blev bl.a. fokuseret på boligejendommenes 16 vaskerier.

Problemstilling

Driftsbudgetterne for ejendommene var belastede af vedligeholdelsen og driften af vaskemaskinerne. De rummede derfor et stort optimeringspotentiale.

Behovet for service var samtidig steget kraftigt. Vaskepriserne var ikke tilpasset prisudviklingen over længere tid, og kunne derfor ikke dække omkostningerne for vedligehold og service af maskinerne.

Den tekniske udvikling havde ligeledes medført mere avancerede vaskemaskiner, hvor komponenter skulle udskiftes fremfor at blive repareret. Og levetiden på maskinerne var reduceret betydeligt sammenlignet med tidligere. Det udgjorde derfor en uhensigtsmæssig stor post i driftsbudgetterne at vedligeholde vaskerierne.

Løsning

Driftsoptimering Leverandørevaluering Kontrahering med leverandør

For at optimere driften af vaskerierne og sikre en god kvalitet i servicen overfor lejerne blev muligheden for outsourcing undersøgt. Antallet af leverandører, der udbød drift af vaskerier, var meget begrænset. Det krævede en grundig evaluering af udbyderne for at sikre en fuldt dækkende leverance. DEAS afsøgte markedet og indgik i dialog med potentielle leverandører. 

På vegne af kunden har DEAS indgået en aftale med en udvalgt leverandører om drift af de 16 vaskerier. Aftalen strækker sig over 10 år og kan naturligvis forlænges. Leverandøren har overtaget ansvaret for drift af vaskemaskiner, tørretumblere m.m. samt levering af sæbe og blødgøringsmiddel til lejernes forbrug.

Som en del af aftalen er der etableret et tidssvarende og elektronisk styret booking- og betalingssystem, og lejerne kan nu bestille vasketider på både mobiltelefon og pc.

Resultat

Aftalen og driftsansvaret er ved at blive rullet ud, og er nu etableret i 9 af Sampensions boligejendomme.

Outsourcingen af driften af vaskerierne har resulteret i en væsentlig besparelse på driftsbudgetterne for ejendommene. Sampension har tidligere måtte afsætte et betragteligt beløb pr. ejendom til drift og vedligeholdelse af maskinerne, og disse omkostninger er nu overgået til leverandøren.
Sampension afholder nu alene omkostningerne til vedligeholdelse af lokalerne.

I nogle af vaskerierne har der været betalingssystem med mønter, der i nogle tilfælde af tyveri har resulteret i hærværk på bygningsdele, maskiner og betalingsanlæg. Siden driften af vaskerierne er blevet outsourcet og pengeløst, har der ikke været et eneste indbrud med hærværk til følge.

Det nye booking- og betalingssystem har desuden gjort det nemmere for lejerne at benytte vaskerierne.

Kontakt

Kristian Slaarup Kongstad

Afdelingsdirektør
Teknik
Ring mig op