Lollikhus

Lollikhus er en unikt udseende kontorejendom med krumme facader, der ligger i naturskønne omgivelser op ad Rude Skov i Birkerød. Ejendommen er opført som domicil i 1997, og huser i dag Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), som er en del af Nordsjællands Politi. Lollikhus rummer 5.956 kvm.

ejer
MP Pension

Situation

Ejendommen havde været en del af MP Pensions portefølje siden opførelsen - den oprindelige domicil-lejer var fraflyttet, og ejendommen var sat til salg.

For at opnå de bedst mulige resultater for kunden tog DEAS Asset Management initiativ til en gennemgribende vurdering af ejendommens potentialer, og det blev besluttet at markedet skulle sonderes med henblik på at finde en ny lejer.

Efter et godt forarbejde fra erhvervsmægleren Sadolin & Albæk, forhandlede DEAS en lejekontrakt på plads med Nordsjællands Politi, som ønskede at samle alle Udlændingecenter Nordsjællands (UCN) aktiviteter og medarbejdere ét sted. Indflytningen i det nye, fælles lejemål skulle udføres hurtigst muligt.

Problemstilling

Behovet for hurtig indflytning resulterede i en meget stram tidsplan for de ombygninger, der skulle udføres. Både lejer og DEAS opstillede en række krav, ligesom flere af ejendommens tekniske installationer skulle optimeres ift. gældende krav, herunder belysning og ventilation.

Kombinationen af bygningens størrelse og indretning gav flere logistikmæssige udfordringer, idet håndværksgruppernes aktiviteter nøje skulle planlægges for at nå i mål inden for tidsplanen.

Løsning

Udvikling Projektering Udbud & Byggeledelse

Projektet trak på flere forskellige kompetencer i DEAS, og medarbejdere inden for bl.a. asset management og byggeteknisk rådgivning planlagde ombygningen og indretningen, som blev tilpasset både tidsplan og den nye lejer.

Som led i at imødekomme lejers behov for tidlig indflytning blev byggesagen opdelt i to etaper. Første etape, som bestod af 1/3 af ejendommen, skulle stå klar til indflytning seks uger før anden etape, så lejer kunne rykke ind i to tempi.

Dette gav udfordringer, idet den daglige drift af lejers aktiviteter skulle koordineres med en igangværende ombygning i de resterende 2/3 af ejendommen.  

DEAS’ byggeledelse og asset management sikrede en smidig proces og et løsningsorienteret samarbejde mellem DEAS, lejer og entreprenører.

Resultat

Tidsplanen for begge etaper blev overholdt, og den nye lejer kunne flytte ind på de aftalte indflytningsdatoer i et ombygget og renoveret domicil, tilpasset og indrettet præcis efter lejerens processer og arbejdsgange.

Det smidige og løsningsorienterede samarbejde sikrede desuden, at tid, kvalitet og økonomi blev overholdt i projektet.

Projektets resultat betød, at kunden ønskede at fastholde ejendommen og derfor tog den af markedet for at bevare den som et aktiv med langsigtet værdi.

Kontakt

Kristian Slaarup Kongstad

Afdelingsdirektør
Teknik
Ring mig op

Kontakt

Benny Buchardt Andersen

Direktør
Asset Management

Direkte

E-mail

Ring mig op

Kontakt

Kim Nielsen

Afdelingsdirektør
Asset Management
Ring mig op