Lejlighedsmodernisering

Ejendommen på Valby Langgade fra 1930 rummer 10 opgange. Den er for nylig blevet renoveret og har gennemgået en modernisering, som indebar montering af altaner, etablering af tagboliger samt istandsættelse af trappeopgange og nøglesystem.

ejer
JØP

Situation

To ældre lejligheder i boligejendommen skulle moderniseres. Lejlighederne ligger ved siden af hinanden, og da de to lejere fraflyttede samtidigt, gav det mulighed for at gribe metoden anderledes an og sætte et særligt fokus på fremtidens adfærd.

Problemstilling

Moderniseringen af de to lejemål skulle retænkes og sikre en optimering af bl.a. ruminddelingen. Dette udfordrede den traditionelle måde at gribe en modernisering af på, hvor fokus ofte er på udskiftning af eksempelvis køkken og bad på eksisterende placeringer.

Med andre ord søgte JØP en mere attraktiv og tidssvarende indretning.

Løsning

Fremtidssikret modernisering Space planning Minimering af vedligehold

DEAS gennemfører årligt mere end 350 lejlighedsmoderniseringer og ca. 6.000 udlejninger og har dermed stor indsigt i, hvad boliglejere efterspørger og hvilke tendenser, der kendetegner boligmarkedet. Fx er bad og køkken i dag vigtige rum for lejerne på en helt anden måde, end dengang man byggede boligejendomme i 1930’erne.

Med udgangspunkt i denne indsigt blev der byttet rundt på boligernes kernefunktioner, dvs. soveværelse blev til køkken-alrum og stue blev til soveværelse. På den måde blev der skabt bedre lysindfald i lejlighederne samt direkte adgang til ny altan fra køkken-alrummet.

Derudover blev gangarealet minimeret, pladsen blev optimeret og mulighederne for opbevaring udvidet.

Baseret på DEAS’ erfaring med drift og vedligehold, blev materialer til moderniseringen udvalgt med henblik på minimale vedligeholdelsesudgifter.

Resultat

Potentialet for de alternative forbedringer blev udnyttet til fulde til fordel for både JØP og de fremtidige lejere.

Lejlighederne har en nutidig ruminddeling, bedre opbevaringsmuligheder og imødekommer i langt højere grad de krav, der stilles fra boliglejere. Lejemålene er nu ført up to date og afspejler standarden for ejendommen generelt.

Den alternative tilgang til moderniseringen har resulteret i væsentligt opgraderede lejemål og en fremtidssikret standard med minimale vedligeholdelsesudgifter i fremtiden.

Kontakt

Thomas Mortensen

Afdelingschef
Teknik, Projekter
Ring mig op