Frederiksberg Centret

Frederiksberg Centret er ejet af Danica Pension og Lægernes Pensionskasse. Det blev opført i 1996 og er et af de store centre i København, som ligger tættest på bymidten. Centret er på 29.000 m2 – fordelt på 90 forskellige butikker og har årligt 8 millioner kunder (2016).

ejer
Danica Pension og Lægernes Pensionskasse

Situation

Danica Pension og Lægernes Pensionskasse ønskede en samarbejdspartner, der både kunne sikre administration og udlejning af shoppingcentret, samtidig med at man drev centret i det daglige – med alt hvad det indebærer. Også fremadrettet havde man brug for en partner, der konstant kunne videreudvikle centret, så det bevarer sin attraktivitet for såvel lejere som kundegrundlaget.

Problemstilling

Opgaverne i forbindelse med Frederiksberg Centret var og er mange og omfattende:

Center management: Gennem administration, udlejning, drift, markedsføring og udvikling skal der sikres den bedst mulige værdiudvikling for centret  samtidig med størst mulig kunde- og lejertilfredshed.

Butiksmixet: At optimere butiksmix i centret så sammensætningen tiltrækker flest mulige kunder og skaber størst mulige omsætning.

Udvidelse og modernisering: At skabe et helt nyt moderne shoppingcenter med en ny standard for indkøbsoplevelser med lys, luft og fokus på forkælelse af kunderne og ultimativt dermed øge besøgstallet.

Indretning og en moderne købsoplevelse: At kunne optimere indretning og udseende af den enkelte butik i centret samt at positionere centret som den foretrukne shoppingdestination i centrets primære opland.

Løsning

Center Management Byggeteknisk rådgivning Udførelse af modernisering af centret

Danica Pension og Lægernes Pensionskasse valgte DEAS som samarbejdspartner med ansvar for at administrere, drive og udvikle Frederiksberg Centret.

DEAS har også stået for udvidelsen af Frederiksberg Centret fra idé og projektudvikling til ibrugtagning. DEAS har stået for bygherrerådgivningen samt projektering og byggeledelse i forbindelse med projektet. DEAS fungerer som end-to-end partner på Frederiksberg Centret, hvorfor stort set hele vores ydelsespallette har været og fortsat er i spil.

Shoppingcentret er blevet markant udvidet og ombygget i 2015 og består nu af 90 butikker fordelt på i alt 29.000 m2 og med tre etager. Før ombygningen var der 65 butikker i shoppingcentret. Ligeledes er det eksisterende center blevet moderniseret med nye indgange og facader, nye belægninger, belysning, toiletter m.v.

DEAS har været med som bygherrerådgiver hele vejen fra ide til aflevering. 

En af opgaverne var at holde centret i fuld drift sideløbende med ombygningen. Det lykkedes ved at holde en stram koordinering af de forskellige byggeopgaver sammen med driften af centret.

Derudover har DEAS varetaget udlejningen samt koordineret indretningen af de 25 nye lejemål og stået for projekteringen og byggestyringen af fire helt nye butikker i centret.

Resultat

Frederiksberg Centret står nu som et af Danmarks mest moderne og optimerede shoppingcentre. Driften fungerer og tiltrækningskraften både i forhold til danske og udenlandske lejere/brands samt kunderne er meget stærk. 

Siden ombygningen er besøgstallet steget med 20 %, og omsætningen i centret er steget siden den omfattende ombygning med 24 % i 2015 og 32 % i 2016. Centret har en tomgang på 0 pct. 

Frederiksberg Centret er i 2016 blevet kåret som det bedste shoppingcenter i både Danmark og Norden af NCSC samt fået en international pris for bedste udvidelse af et eksisterende shoppingcenter.

Kontakt

Finn Sture Madsen

Afdelingsdirektør
Center Management & Key Accounts
Ring mig op

Ombygning og indretning

Se hvordan DEAS bringer erhvervslejemål fra skitse til færdigt projekt.

Se filmen