Eskildsgade

I hjertet af København ligger andelsboligforeningen Eskildsgade 38 – 40 og Istedgade 40. Andelsboligforeningen blev stiftet i 2011 og består i dag af 19 boliger. Foreningen har været i administration hos DEAS siden 2017.

ejer

Situation

Beboerne i foreningen havde gennem længere tid ønsket at montere altaner for at kunne nyde uderummet særligt i sommerhalvåret og for de ekstra kvadratmeter. Et flertal i andelsboligforeningen stemte for, at et altanprojekt skulle igangsættes.

Problemstilling

Bestyrelsen vurderede kort efter vedtagelsen, at de hverken havde de rette kompetencer eller tid til selv at drive projektet.

Løsning

Ejendomsadministration Byggeteknisk rådgivning Kvalitetssikring

På baggrund af andelsboligforeningens ønske bistod DEAS gennem hele processen med kyndig rådgivning og vejledning til at håndtere byggeprocessen.

Foreningen indhentede selv tilbud på opsættelsen af altanerne. DEAS vurderede herefter de indsamlede tilbud baseret på pris og produkt og præsenterede efterfølgende et beslutningsforslag for foreningen. Projektet blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling og igangsat.

Derudover sørgede DEAS for de nødvendige godkendelser og tilladelser samt en effektiv styring af byggeprojektet. DEAS har desuden været i jævnlig kontakt med alle aktører involveret i projektet, varetaget den løbende økonomistyring i projektet samt ført tilsyn med byggepladsen.

De udfordringer, der opstod undervejs i projektet blev løst i tæt dialog med entreprenør, rådgiver og foreningens bestyrelse.

Resultat

Andelsboligforeningen har fået opsat 11 altaner både ind mod gården og ud mod gaden. Beboerne nyder godt af de nye udendørs kvadratmeter, som har gjort det muligt at flytte familielivet og hverdagen udendørs samt at udnytte lune forårs- og efterårsdage.

Altanerne har desuden medvirket til, at beboernes andele er blevet mere attraktive for fremtidige købere.

DEAS' koordinerende indsats har forenklet en ellers uoverskuelige og tidskrævende proces for andelsboligforeningens bestyrelse.

DEAS sikrede desuden, via den forudgående licitation, at håndværkerpriserne var konkurrencedygtige, samt at kvaliteten af håndværkernes arbejde undervejs og efterfølgende var tilfredsstillende og levede op til foreningens ønsker.

Renoveringen af ejendommen blev gennemført inden for den aftalte tidsramme, og var dermed til mindst mulig gene for foreningens beboere.

Kontakt

Kristian Slaarup Kongstad

Afdelingsdirektør
Teknik
Bliv kontaktet

Byggeteknisk rådgivning

Vi tilbyder byggeteknisk rådgivning og byggestyring fra idé til aflevering.

Læs mere

Bygherrerådgivning

Vi tilbyder byggeteknisk rådgivning og byggestyring fra idé til aflevering.

Læs mere