Energiforbedring af ejendomsportefølje

PKA A/S ejer en portefølje på 240 ejendomme fordelt på over 9.000 lejemål placeret over hele Danmark. Porteføljen indeholder både bolig- og erhvervsejendomme samt ældre ejendomme og nybyggeri.

ejer
PKA

Situation

I 2008 besluttede PKA sig for aktivt at arbejde for at skabe ejendomme med et sundt indeklima, sociale kvaliteter og lav klimapåvirkning. Frem mod 2020 vil PKA reducere klimabelastningen fra porteføljen med næsten to tredjedele.

Den gennemsnitlige CO2-belastning i 2008 lå på ca. 25 kg/kvm og energieffektiviteten for hele porteføljen på 122 kWh/kvm. Det gennemsnitlige energimærke for ejendommene var D.

Problemstilling

For at kunne planlægge og eksekvere en målrettet indsats, var det nødvendigt med et detaljeret overblik over ejendommene i porteføljen, for på den måde at kunne udarbejde en optimal prioritering af indsatsen.

Eksekveringen skulle desuden gennemføres som rentable energibesparende investeringer som en del af den generelle drift og vedligehold i samarbejde og tæt dialog med både bolig- og erhvervslejere.

Samtidig var der høje krav til den efterfølgende dokumentation af de energibesparende indsatser med henblik på at kunne vurdere de reelle effekter.

Løsning

energirådgivning klimarådgivning drift og vedligehold

I samarbejde med PKA blev der på alle ejendomme større end 1.000 kvm etableret 100% dækning med central energistyring via Min Energi.

For at sikre et detaljeret overblik over energiforbruget i porteføljen, blev der oprettet en database over gældende energimærker med datering. Databasen ajourføres kontinuerligt.

Ved større tiltag, fx tag-, vindues- og installationsprojekter, screenes byggesagerne for potentielle energibesparelser. Samtidig indarbejdes energibesparelser i de 10-årige drifts- og vedligeholdelsesplaner for ejendommene, så energieffektivitet indtænkes og dokumenteres, når tiltagene implementeres.

Med udgangspunkt i rimelig finansieringsfordeling mellem PKA og lejere, indgås dialog med lejere om etablering af fælles projekter, der skal fremme både indeklima og energieffektivitet i ejendommene.

I samarbejde med DEAS’ energipartner Ørsted, gives der supplerende finansiering til alle energibesparende projekter.

DEAS er løbende i tæt dialog med PKA, som der afholdes kvartalsvise statusmøder med, ligesom DEAS årligt dokumenterer data for energibesparelser, bl.a. fra energistyringen og ændringer i ejendommenes energimærker.

Resultat

I første fase af energiforbedringsindsatsen i perioden 2008-2015, blev den gennemsnitlige, årlige CO2-belastning reduceret fra 25 kg/kvm til 15 kg/kvm svarende til en CO2-reduktion på 40 %.

Energieffektiviteten på porteføljen blev forbedret fra 122 kWh/kvm i 2008 til 113 kWh/kvm i 2015.

Ejendommene i porteføljen er desuden gået fra en gennemsnitlig energimærkning D til C, og antallet af energimærker ringere end D blev reduceret til færre end 30 - svarende til et areal på mindre end 10 % af porteføljen.

Den kontinuerlige status sikrer, at PKA får indsigt i og overblik over energieffektiviseringerne og at udviklingen hele tiden er på rette kurs. 

Mål for 2020: PKA har valgt at forlænge og sætte flere ambitiøse klimamål for ejendomsporteføljen, og fortsætter derfor det gennemgribende arbejde i forlængelse af virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

Målene for 2020 omfatter i gennemsnit for porteføljen:

  • Yderligere reduktion i CO2-belastning til 8 kg/kvm i 2020.
  • Energieffektivitet forbedres til 85 kWh/kvm i 2020.
  • Gennemsnitlig energimærkning løftes fra C til B.


Reduktion af CO2-belastning for porteføljen, 2008-2020

Kontakt

Hans Andersen

Energichef
Teknik, Energi & indeklima
Ring mig op