10 gode råd til studiebolig

Står du over for studiestart, kan du have akut brug for en studiebolig. Grundigt benarbejde, netværk, tålmodighed og en åben indstilling er et godt sted at starte på boligjagten.

Her er 10 gode råd til dig, som søger studie- eller ungdomsbolig:

Skriv dig op i god tid

1. Skriv dig op - og i god tid: Det kan virke banalt, men det er vigtigt, at du bliver skrevet på venteliste til en ledig lejebolig i så god tid som muligt. Det giver et forspring i boligsøgningen. Og du behøver ikke vente, til du er blevet optaget på studiet.
 

Vær realistisk

2. Vær realistisk: Start med at overveje nøje, hvad du ønsker, og hvilke boligdrømme du godt kan gå på kompromis med. Kan du fx nøjes med et mindre værelse, hvis det betyder, at du bor mere centralt? Eller er pladsen det vigtigste for dig?
 

Skab dig et overblik

3. Skab dig et overblik: Sørg for at få et godt overblik over din privatøkonomi, så du har et realistisk billede af, hvor meget du kan sidde for om måneden. Tal eventuelt med din bank. Husk at indregne en post i budgettet til de løbende forbrugsudgifter, dvs. vand og varme.
 

4. Brug boligportalerne: Der findes en lang række boligsites, som enkelt og effektivt formidler ledige lejeboliger. DEAS har med portalen Findbolig.nu udviklet en løsning, der også favner studie- og ungdomsboliger. De mange boligsites findes med en enkel søgning på nettet.
 

Husk også de mange kollegier

5. Husk også de mange kollegier: Der findes både almene og private kollegier i næsten alle former og prislejer rundt omkring i landet. Nogle kan søges direkte hos det pågældende kollegium og andre via boligportaler, der samler kollegier på tværs.
 

Vær opsøgende og brug dit netværk

6. Vær opsøgende og brug dit netværk: Gå ikke kun den slagne vej. Brug også dine venner, familie og bekendte. Måske de kender nogen, som kan hjælpe dig? Og hold dig ikke tilbage fra at bruge de sociale medier.
 

Søg i et bredt geografisk område

7. Søg i et bredt geografisk område: Uden for byernes centrum er der mindre pres på boligmarkedet. Boligens placering tæt på fx offentlig transport kan betyde meget. Så sæt dig grundigt ind i, hvor langt væk fra dit studie, du egentlig kan søge, samtidig med at du har en acceptabel transporttid.
 

Accepter at din første bolig måske er midlertidig

8. Acceptér at din første bolig måske er midlertidig: Ingen siger, at du skal blive boende i din første bolig under hele dit studie. Vær indstillet på midlertidige løsninger det første stykke tid, som fx kortvarig fremleje. Dine ønsker kan ændre sig, og nye muligheder kan opstå, når du først har tag over hovedet.
 

Slå dig sammen med andre

9. Slå dig sammen med andre: Overvej muligheden for at starte i en delelejlighed eller et bofællesskab. Det åbner op for flere muligheder og giver dig garanti for socialt samvær. Husk dog altid at tjekke med udlejer, om denne boligform er tilladt, inden du flytter ind.
 

Forældrekøb - tal med banken

10. Forældrekøb? Tal med banken: Overvejer din familie at købe en lejlighed til dig, så er der en række økonomiske og personlige forhold, I skal overveje grundigt inden. Det er en god ide at starte med at tale med jeres bank, som typisk kan guide jer.

God boligjagt!

10 gode råd

Download de 10 gode råd til at finde studiebolig.

Download PDF